Som følge af, at det ikke har været muligt at genbesætte stillingen som vandværkspasser, har bestyrelsen besluttet, at driften omlægges således, at vi fremover køber vand hos Forsyningen i Frederikshavn, og nedlægger boringer i Aalbæk Klitplantage.Det betyder ikke, at vandværket lukker. Aalbæk Vandværk er også fremover en selvstændig juridisk enhed, der leverer vand til forbrugerne i Aalbæk.Bestyrelsen har en formodning om, at vi med tiden herved vil opnå en økonomisk besparelse, som vil komme forbrugerne til gode, ved en nedsættelse af vandtaksterne.